Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderForeningerAgerbæk UdviklingKontakt

Old Boys viser vejen

Fodboldsæsonen er i fuld gang og bolden ruller på stadion i både Skovlund og Ansager.

Hvor serieholdende har fået en svingene sæsonstart er Old Boys kommet flyvende ud af starthullerne med en knusende sejr på 4-0 over Gesten i første turneringskamp. Dermed ligger holdet på en klar 1. plads i ligaen.

Om årsagen til holdets succes udtaler holdlederteamet:

- Det er et resultat af mange faktorer. Hele efteråret red vi på en bølge af succes og det kulminerede med en forløsende oprykning. Sammenholdet i truppen er rigtigt godt. Det er bygget op over en længere periode og vi har faktisk helt glemt hvem der er fra Skovlund og hvem der er fra Ansager. Alle afleverer til alle og alle taler med alle.

Så det er sammenholdet der gør det?

- Ja, det betyder i hvert fald meget. Men vi kan heller ikke komme udenom at talentmassen i øjeblikket er historisk god.

Har i ellers gjort noget for at forberede jer til sæsonen?

- Der er blevet gået til den på træningsbanen og der er tydeligvist også enkelte der har selvtrænet i vinter. Det har båret frugt. Ingen tvivl om det.

- Om Allan’s Diner har tilføjet noget præstationsfremmende i suppen til årets første træning ved vi ikke. Men god, det var den i hvert fald, tak skal du have Allan."

Så i har høje forventninger til resten af foråret?

- Bestemt. Vi er allerede igang med at finde et passende lokale til oprykningsfesten.

Skovlund/Ansager Old Boys

Kampfakta:

Skovlund/Ansager - Gesten 4-0
1-0 Kenneth Gejl (assist Mikkel Sadova)
2-0 Poul Nielsen (assist Kenneth Gejl)
3-0 Mikkel Sadova (assist Bjarke Klausen)
4-0 Jacob Kikkenborg (assist Jesper Markussen)

Næste hjemmekamp den 1. maj kl 19.00 i Skovlund

 

søndag 14 apr 2019 - Karsten Madsen