Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderForeningerAgerbæk UdviklingKontakt
Helle Øst
Foto:

5/3-2019 Rådsmøde i Udviklingsrådet Helle Øst

Ordinær Rådsmøde

Dagsorden er endelig

 

Mødet afholdes i Fåborghus kl. 18.00 - 21.00, tirsdag den 5. marts 2019

Har du spørgsmål og kommentarer til dagsorden er du meget velkommen til at henvende dig til Formand Claus Jeppesen tlf. 20 29 59 55 / claus@vestland.dk 

 

Indkaldte mødedeltagere: 
AGERBÆK: Ulla Sundvang, Jonna Buch Andersen, Flemming Lysholm
STARUP: Lars Bo, Mikkel Ottosen
ÅRRE: Jørn S. Pedersen, Jonna Kvist
FÅBORG: Jørgen Madsen, Jan Skovbjerg
HJORTKÆR: Ingrid Sand Simonsen
VRENDERUP: Claus Jeppesen

 

Fraværende: 
Flemming Lysholm, Jonna Buch Andersen

 

Referent:
Ingrid Sand Simonsen

 

 

1) Godkendelse af referatet fra:

27/2-2018 Rådsmøde i Udviklingsrådet Helle Øst
https://helleoest.dk/id/8130/27-2-2019-raadsmode-i-udviklingsraadet-helle-ost 

REFERAT:
Godkendt

 

2) Godkendelse af dagsordenen.

REFERAT:
Dagsorden godkendt

 

Aktuelle punkter

Økonomi

 

3) Præcisering af politik for kørselsgodtgørelse
Udviklingsrådet har den 5/2-2019 vedtaget følgende politik for kørselsgodtgørelse:
"Rådsmedlemmer kan få kørselsgodtgørelse for kørsel til møder og arrangementer, som har direkte med Udviklingsrådets arbejde at gøre. Dog kan Rådsmedlemmer ikke få kørselsgodtgørelse for kørsel i Helle Øst området til ordinære Rådsmøder, Årsmøde og fælles møder, som Udviklingsrådet har indkaldt til ved opslag eller bred invitation af en gruppe personer og/eller foreninger og råd. 
Køreseddel skal udfyldes".

I referatet blev følgende tilføjet:
"Ved tvivlsspørgsmål skal udviklingsrådet spørges".
"Kilometertakst: Statens høje takst anvendes."

Lars laver et forslag til en tekst om politik for kørselsgodtgørelse

BILAG: Lars's tekst: "Politik for kørselsgodtgørelse" er fremsendt til alle Rådsmedlemmer.

”Rådsmedlemmerne er berettiget til kørselsgodtgørelse for kørsel til møder og arrangementer, som direkte har med udviklingsrådets arbejde at gøre; dog ikke normalt for kørsel til møder inden for Helle Østs område - herunder årsmødet og ekstraordinære rådsmøder eller møder, udviklingsrådet har indkaldt til ved offentligt opslag eller anden bred invitation pr. brev eller mail, på nettet eller i andre medier. Kørsel til møder indkaldt af andre råd, foreninger, interessegrupper eller enkeltpersoner er ikke uden godkendelse ved et udviklingsrådsmøde berettiget til kørselsgodtgørelse. I tvivlstilfælde forelægges spørgsmålet udviklingsrådet og en godkendelse skal indhentes, før godtgørelsen kan udbetales. Ved afregning anvendes statens høje kilometertakst. Køreseddel skal udfyldes.”

OBS: Alle Udviklingsrådets politiker kan se på hjemmesiden her: http://helleoest.dk/menu/om:

Til beslutning: Ændring af politik for kørselsgodtgørelse

REFERAT:
Enkelte ændringer i teksten som Lars Bo skriver rent.

 

4) Bankskifte
Udviklingsrådets bankforbindelse Andelskassen har meddelt, at de indfører et gebyr på 100 kr. pr. måned for at have en foreningskonto hos dem. 

Ved sidste rådsmøde blev det beslutttet, at kassereren bestemmer hvilken pengeinstitut vælges. Vi er i øjeblikket kunde i Andelskassen.
Aftalen skal indeholde forsikring mod bl.a. hacking .

Til orientering: Status på indkomne forslag til bankskifte.

REFERAT:
Jørgen Hansen har endnu ikke fået svar på en forespørgsel til Danske Bank.

 

 

Aktuelle punkter

Til beslutning

 

5) Samarbejdsaftale med udlejer af den gamle Andelskasse i Agerbæk

Bilag: Samarbejdsaftalen med tilhørende bilag (Udsendt til gennemsyn for alle Rådsmedlemmer)

Til beslutning: Udviklingsrådets indgåelse af "Samarbejdsaftale"

REFERAT:
Vi besluttede at indgå den foreliggende Samarbejdsaftale.
Erhvervsministeriet foretager det fornødne også forbindelse med et evt. møde m. erhvervslivet i Agerbæk.

  

6) Valg af Repræsentant og Suppleant til RubanFORUMs Repræsentantskab
Der er generalforsamling i RubanFORUM den 21. marts kl. 19.00 på Hotel Hjedding. Inden generalforsamlingen skal Udviklingsrådet Helle Øst vælge sin Repræsentant og Suppleant til RubanFORUMs Repræsentantskab. Claus modtager genvalg som repræsentant. Der er ikke valgt nogen suppleant. 

Claus er på valg i RubanFORUM og RubanINFOs bestyrelse i år. Der er i Ruban lagt op til vedtægtsændringer, hvor der er brug for Udviklingsrådets stemmer. Udviklingsrådet kan stille med 5 mandater på RubanFORUMs generalforsamling, der har stemmeret.

Til beslutning: Valg af Repræsentant og Suppleant til RubanFORUMs repræsentantskab.

REFERAT:
Claus vil gerne fortsætte.
Suppleant: Jørn Pedersen

 

7) Bemanding af FUR-stand ved Boligmesse i Varde den 9. og 10. marts 2019

Vi er blevet bedt om hjælpe med at bemande FUR-standen ved Boligmesse i Varde.

  • Lørdag formiddag kl. 10:00 -13.30
  • Lørdag eftermiddag kl. 13.30 - 17:00
  • Søndag formiddag kl. 10:00 -13.30
  • Søndag eftermiddag kl. 13.30 - 17:00

Der er tilbagemeldingsfrist den 3/3-2019

Til beslutning: Bemanding af FUR-stand

REFERAT:
Standen er bemandet. Claus deltager søndag eftermiddag.

 

8) Høring - Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD Diagonalvejen

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er kommet i høring den 17. december 2018 og der er høringsfrist den 11. marts 2019. Se bilag herunder.

Høring - Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD Diagonalvejen

 

Overordnet handler indsatsplanen om at beskytte det grundvandsområde, som ligger i en lang pølseformet område fra Korskroen til Starup med afstikkere mod Helle Vest Vandværk og Agerbæk Vandværk.

I høringen på 57 sider møder man mange ord som: Skærpede krav, restriktioner, påbud, forbud, øget og ekstraordinære tilsyn, overvågning, undersøgelseskampagner, reducering, ophør…

Eksempel på det er: 

  • Særlig fokus på miljøtilsyn ved landbrug
  • Regulere nitratudbringningen – om nødvendigt – ved at påbyde rådighedsindskrænkninger
  • Dyrkningsrestriktioner eller permanente løsninger som skovrejsning. Dyrkningsrestriktionerne kan fx være udlægning af permanent græs, braklægning, plantning af energiafgrøder eller økologisk landbrug.
  • Vurdere, om arealerne fremover kun må anvendes til økologisk eller pesticidfri drift.
  • Ekstra tilsynskampagner af markvandsboringer og skærpet tilsyn med markstakke
  • Grundigt miljøtilsyn af alle virksomheder
  • Skærpede krav ved etablering af virksomheder i drikkevandsområdet. F.eks krav om membraner ved udendørsanlæg og forbud mod nedsivning og overfladevand og tagvand
  • Ikke tilladelse til anvendelse af slagge, flyveaske, forurenet jord og andre forurenende materialer
  • Kampagne til opsporing og registrering af alle olietanke
  • Ikke tilladelse til etablering af nedgravede olietanke
  • Kampagne til opsporing af ubenyttede og ulovlige brønde og boringer
  • Kræver ulovlige og ubenyttede boringer sløjfet
  • Ikke tilladelse til nye boringer til indvinding af grundvand til havevandingsformål
  • Ikke nye vertikale varmeboringer og grundvandskøleanlæg
  • Skærpede vilkår ved tilladelser til etablering af korte jordvarmeanlæg

På foranledning af Claus vil forvaltningen give en orientering om indsatsplanen mandag, den 4. marts kl. 9.30. Interessenter der ønsker at deltage i mødet kan henvende sig til Claus.

Til beslutning: Udviklingsrådets stillingtagen og handling i forhold indsatsplan og høring.

REFERAT:
Efter en debat besluttede vi at sende et høringssvar til kommunen.
Lars Bo skriver forslag. Svaret skal være kommunen i hænde senest
d. 11. marts 2019.

 

Verserende sager og emner

Til Debat

 

9) Evaluering Udviklingsrådenes stand og deltagelse på Mælkefestivalen

Ved messestanden kunne borgerne komme med forslag til udviklingstiltag. For Helle Øst-området modtog vi følgende forslag:

Borgerforslag til Helle Øst-området

 

I FURs referat står der følgende:
Det gav pote, at standen appellerede til børnene, hvilket gav mulighed for at tale med forældre og bedsteforældre. Bordet var i børnehøjde, og især LEGO klodserne var attraktive.

Rollups fik ros og kan bruges lokalt efterfølgende.

Udviklingsrådene kan låne kommunekortet, hvis de vil bruge det til arrangementer. Kortet består af 2 stk. 3 mm sandwich plade i str. 87 x 216 cm. Ved lån gælder selvafhentning og tilbagelevering og bestilling via Lisbeth Højvang Linding på lisl@varde.dk

 

Til debat: Værdien af deltagelsen på messen for Udviklingsrådet

REFERAT:
Det har været godt at kunne vise "ansigt" på den måde.

 

10) Evaluering af Mælkefestival
Man er gået i tænkeboks for evt. at udtænke noget nyt.

Næste møde er den 25. marts 2019 i Helle Hallen, hvor nye idéer og formen for den næste messe bliver debatteret.

Til debat: Idéer og mulighederne for messer i Helle Hallen i fremtiden.

REFERAT:
Claus deltager i mødet.

 

11) Elmaster
I forbindelse med Energinets planer om at bygge en 400 Kv-luftledning igennem vores område har Udviklingsrådet medvirket i en række møder og afgivet et høringssvar:

HØRINGSSVAR TIL MILJØSTYRELSEN

 

Endvidere har Udviklingrådet besluttet at støtte op omkring dem, der arbejder for at få ledningen jordlagt. 
Vi vil også støtte op omkring tiltag, møder m.m. også økonomisk. Budget: 5.000,00 kr. som endnu ikke er brugt.

Til Debat: Udviklingsrådets overvejelse af yderlige tiltag. 

REFERAT:
Vi vil fortsat støtte gruppen der arbejder mod el-master i luften med et budget på 5000 kr.

 

12) Ønske om flere kommunale byggegrunde i Agerbæk
Udviklingsrådet har fået et ønske om, at vi arbejder for at få etableret flere og et mere varieret udbud af byggegrunde i Agerbæk 

Til debat: Hvordan kan Udviklingsrådet arbejde for flere byggegrunde i Agerbæk?

REFERAT:
Tanken er sendt videre til Agerbæk Borgerforening v. Ulla.
Se evt. på kommunens hjemmeside vedr. antal byggegrunde i de forskellige byer i Helle øst område. 

 

Efterretninger

Sager og emner til orientering og evt. afslutning

 

 

13) HØRINGSSVAR: Forslag til fremtidig model for udviklingsrådene i Varde Kommune
Udviklingsrådet Helle Øst har den 5. januar 2018 indsendt følgende høringssvar til Varde Kommune Plan og Teknik:

Høringssvar Forslag til fremtidig model for udviklingsrådene

 

  • 30. januar 2019: Efter at forvaltningen har modtaget høringssvarene om Udviklingsrådsmodellen 2.0, bestemmer forvaltningen, hvilke punkter der skal justeres eller rettes. Herefter indstiller forvaltningen deres tilrettede version af Udviklingsrådsmodellen 2.0 til godkendelse i Byrådet. (Se den tilrettede version herunder)
  • 5. februar 2019: Byrådet holder møde, hvor Udviklingsrådsmodellen skal behandles. Den kommer dog ikke på denne dagsordenen. Byrådet har derfor ikke behandlet Udviklingsrådsmodellen 2.0 endnu. Næste byrådsmøde er den 5. marts 2019.
  • 6. februar 2019: På FUR-mødet protesterer Claus over, at mange af punkterne i Helle Østs høringssvar ikke har givet anledning til justeringer. Bl.a. at byer under 500 indb. ikke kan få en selvstændig Udviklingsplan i fremtiden. Det bliver afvist af Jørgen Nielbæk, som deltager på mødet. Jørgen Nielbæk er en del af forvaltningen, som har besluttet, hvilke justeringer og rettelser, der er blevet lavet i Udviklingsrådsmodellen 2.0

Forvaltningens godkendelse til Byrådet

Indkomne høringssvar

Resumé af indkomne bemærkninger

 

Til orientering: Det videre forløb med godkendelse af Udviklingsrådsmodellen

REFERAT:
Vi afventer med spænding at emnet bliver behandlet på byrådsmødet i aften.

 

14) Trafikken på Tingvejen
Der er afholdt møde på Årre Kro den 20/2-2019 mellem Trafikgruppen, Vejdirektoratet (3 personer) og Preben Friis-Hauge, formand for Plan og Teknik i Varde Kommune.

Jan Skovbjerg er koordinator og talsmand pva. Udviklingsrådet for Trafik på Tingvejen.

Til orientering: Jan orienterer om status i sagen

REFERAT:
Status er: Farten betyder meget for evt. besparelser ( regeringen jagter besparelser ) - derfor bl.a. monteret autoværn, farten sat op. Men
der må ikke dø flere mennesker! Cykelstier prioriteres.
Der er kommet mange forslag bl.a.fra området her..
Vejdirektoratet gør meget opmærksom på, at det betyder meget,at der er opbakning fra områdets beboere.

 

15) Omdannelseslandsbyer til Kommuneplan 2021
 Beskrivelse af omdannelseslandsbyer kan ses i bilag.

BILAG: OMDANNELSESBYER

 

FUR-mødet den 6/2-2019 blev valget af omdannelseslandsbyer behandlet:
Stausø blev prioriteret højest, og der blev trukket lodtrækning mellem Hodde og Lydum, hvor Hodde vandt.

Til orientering: Valg af Omdannelsesbyer

REFERAT:
Det blev Stausø og Hodde, der blev omdannelsesbyer.

 

16) Anbefaling til regler ved etablering af vindmøller på land
Ud fra de erfaringer, der er gjort med berøring af projekter med vindmøller på land, så har udviklingsrådet lavet nedenstående skrivelse "Holdning til etablering af vindmøller på land" til Varde byråd. 

6. februar 2019: Sagen er for 2. gang blevet behandlet i FUR, som har taget stilling til om den kan indsendes som en samlet holdning fra FUR til Byrådet.

I FURs referat fra mødet står følgende:
Claus henstiller til, at FUR fremkommer med en anbefaling til, hvordan FUR forholder sig til vindmøller. 
Der var nogen drøftelse af møllernes størrelse og muligheden for, at lokale kan købe en andel. 
Det aftales, at Claus sender oplægget til FUR’s medlemmer til diskussion lokalt i udviklingsrådene, med det mål, på det næste møde at afgøre om FUR samlet kan støtte op om, at det fremlagte oplæg sendes til Byrådet/Plan- og Teknikudvalget. 
Henrik informerer om, at et andet alternativ er at tage emnet op i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til næste kommuneplanrevision med sandsynlig opstart i løbet af 2020.
 
  • Claus anbefaler, at vi ændre overskriften til: "Anbefaling til regler ved etablering af vindmøller på land"
 
 
 
Til orientering: Den videre behandling af "Holdning til etablering vindmøller på land".
REFERAT:
Bliver behandlet på mødet i september.
Overskriften ændres til:
"Anbefaling til regler ved etablering af vindmøller på land".
Vi godtager, at der indsender et andet alternativ til forslag
til næste kommuneplansrevision med sandsynlig opstart i løbet af 2020.

 

17) Referat af FUR-møde den 6/2-19

  1. I Horne holder man med succes juletræsfest kombineret med international frokost.
  2. I Varde Opland holder man "Åben by" 21. marts. Billum udsender 65.000 foldere til Esbjerg/Vardeområdet med info om en uge med åben by arrangementer.
  3. Strellev: Har lavet en Strellev Cykelpark og Fritidspark
  4. Varde By: Der arbejdes med ideen om en camino fra Holland til bunden af Varde Å.
  5. Blåbjerg: glæder sig over deres strategiplanen. Den er med til at sikre fremdrift i projekterne. Der er nedsat forskellige grupper – der kører godt.
  6. Ny organisering i forvaltningen vedr. lokalsamfundsopgaverne, hvilket betyder yderligere LAG-opgaver er hjemtaget fra Fanø Kommune. Lisbeth har stadig kommunikation og koordinering i forhold til FUR, men også flere opgaver i LAG. Henrik Rasmussen, Plan og Teknik hjælper derfor med forskellige arrangementer – herunder Mælkefestivalen og Varde Messen, og Ruban.
  7. FUR fik en orientering om Flextrafik ved Afdelingschef i Borgerservice, Helle Marquardsen
  8. Udviklingsrådsmodellen: Jørgen fortalte, at der var taget stilling til de indkomne høringssvar, svarene kan læses i resumé af indkomne bemærkninger. Jørgen fortalte at ”Udviklingsrådsmodellen version 2.0” nu var under politisk behandling og at det derfor ikke var muligt at foretage yderligere ændringer.
    Der blev lagt op til en workshop omkring FUR’s fremtidige virke/tilgang
  9. Valgregler for Årets Landsby er endnu ikke afklaret.

Til orientering: Claus fortæller om mødet

REFERAT:
Claus redegjorde for de forskellige punkter.

 

18) Erfaringsudveksling: Bordet rundt og nyt fra byerne

Vrenderup, Claus Jeppesen

REFERAT:
Ingen kommentar

Hjortkær, Ingrid Sand Simonsen

REFERAT:
Ingen kommentar

Fåborg, Jørgen Madsen og Jan Skovbjerg

REFERAT:
Ingen kommentar

Starup/Tofterup, Lars Bo og Mikkel Ottosen

REFERAT:
Ingen Kommentarer

Årre, Jørn S. Pedersen og Jonna Kvist

REFERAT:
Ingen kommentarer

Agerbæk, Ulla Sundvang, Jonna Buch Andersen og Flemming Lysholm

REFERAT:
Ingen kommentarer.

 

19) Næste møde for Udviklingsrådet
Gennemgang af alle datoer for rådsmøder og arrangementer der vedrører Helle Øst.

  • Torsdag, d. 11. april 2019, kl. 18.00: ÅRSMØDE
  • Mandag, d. 13 maj 2019, kl. 17.00 - 21.00: Forårsmøde med Byrådet
  • Torsdag, 6. juni 2019, kl. 17.00: FUR-møde
  • Onsdag, d. 4. september 2019, kl. 17.00: FUR-møde
  • Mandag, d. 28 oktober 2019, kl. 17.00 - 21.00: Efterårsmøde med Byrådet
  • Tirsdag, d. 3. december 2019, kl. 17.00: FUR-møde 

Der er pt. ikke flere planlagte mødedatoer.

REFERAT:
Vi nåede i mål!!!

 

20) Eventuelt

REFERAT:
Intet

 

 

 

tirsdag 26 feb 2019 - Claus V. Jeppesen